OM  MIG

Jeg er billedkunstner og Cand.mag i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Jeg har arbejdet i feltet mellem kunst, kultur og digitalt design - altid med det visuelle for øje. 

Jeg maler det der er tæt på mig - måske især fordi det er der er tæt på os i denne postmoderne tid, er det der er aller sværest at forstå. Kompleksiteten i menneskelige relationer og konstruktioner synes at fylde i alt det der omgiver os. 

Vores familiekonstruktion, vores arbejdsliv, vores tilstedeværelse på sociale medier, opbyggelsen af luftkasteller og realisering af drømme der og skal ske, med en slet skjult foragt for fælleskab og pligt. 

Det kan være svært at følge med i en accelererende verden, men jeg prøver at undersøge vores tid gennem fotoalbummet, for at indfange en forståelse af, at der måske findes konstanter i vores relationer og måske er det ikke længere muligt at sammenligne.

Selvom det har skiftet form i de sidste 100 år, er fotoalbummet stadig karakteriseret ved at være nedslag vi ønsker at gemme og mindes, mens andet fortrænges - og fyldes med øjeblikke, der dør hen, sammen med de mennesker der husker dem. I fotoalbummet ligger både genkendelsen, fremmedgørelsen, glorificeringen og dokumentationen af levet tid. 

 

Undersøgelsen af dette -  i en overvejende visuel digital tidsalder - har for mig at se aldrig været mere relevant.

 

BIRGITTE KRÜGER

Birgitte 3 square.jpg